Forelæsning 08/10/07 “Scenariebaseret design”
Scenario-based design
Til forelæsningen gennemgik vi, at scenarier er en historie, der skildrer brug og/eller brugskontekst. Under dette beskæftigede vi os hovedsageligt med de to variationer kaldet optative og indikative scenarier – og de subtile forskelle mellem dem.
Vi mener at Marissa-scenariet fra pensum er et godt eksempel på et optativt scenario i og med at designintentionen i Marissa-scenariet er beskrevet meget eksplicit. Designerne og deres mål er meget synlige i den måde, hvorpå scenariet er opbygget. Vi får at vide, hvordan Marissa bevæger sig mellem brugssituationer, der tydeligt er udtænkt og beskrivende for designernes specifikke mål. Scenariet er som en video ‘klippet’ sammen, så vi får en række trin i en proces beskrevet.
Omvendt er Philips-scenariet et eksempel på et indikativt scenarie pga. impliciteten i den beskrevne designsituation. I scenariebeskrivelsen er der fokus på at beskrive en tænkt virkelighed, hvori en række visioner implicit indgår. Der er mindre fokus på funktionaliteter, og det virker som om, scenariet i højere grad skal indikere en retning for en vision. Scenariet er også mere vilkårligt opbygget end Marissa-scenariet; det er ikke så meget trinnene i en proces, der beskrives, snarere udsnit af en helhed.
I vores projekt regner vi med hovedsageligt at benytte os af den optative model, i og med at vores designsituation er meget konkret/eksplicit. Vi ønsker at bruge scenariet til at beskrive den kronologiske proces, hvor brugere først oplever indholdet på skærmen for derefter at tage det med sig (mentalt) og bruge det på togturen (som beskrevet i vores vision).
Vi har betragtet Carroll’s ’femkantsmodel’ for at se på hvilke designproblemer, scenarie-baseret design kan hjælpe os med at løse. Umiddelbart fatter vi interesse for ”Design-moves have many effects”-delen. Det er vores klare indtryk, at den overordnede målgruppe nævnt i visionen - ”folk der keder sig i toget” - består af mange forskellige typer mennesker der har forskellige interesser og udgangspunkter, der skal tages hensyn til. Femkantsmodellen beskriver, hvordan scenarier kan bruges til at beskrive adskillige typer brugere med forskellige behov og holdninger.
Dog er det vores indtryk, at femkantsmodellen hovedsageligt egner sig som model til projekter indeholdende flere forskellige typer specialviden og interessenter. F.eks. kan ”Scientific Knowledge Lacks Design Application” samt ”External Factors Constrain Design” betegnes som værende uden samme relevans for vores nuværende projektbeskrivelse som for et projekt af større omfang og med flere involverede grupper.
Den sidste del af modellen, vi beskæftigede os med, var ‘Handling versus refleksion’, der kort går ud på at man ved at lave et scenarie tvinges til at reflektere over hvad der er mest relevant for det man gerne vil have frem. Således bliver selve scenariebeskrivelsen en sortering i relevant information og dermed en refleksionsproces. Vi mener at dette naturligt vil indgå i vores arbejdsproces.