Thoughtless Blog

Rapport og storyboard kan findes på http://www.thoughtless.dk/ under ‘Projekter’.

Scenario-based design

Til forelæsningen gennemgik vi, at scenarier er en historie, der skildrer brug og/eller brugskontekst. Under dette beskæftigede vi os hovedsageligt med de to variationer kaldet optative og indikative scenarier – og de subtile forskelle mellem dem.

Vi mener at Marissa-scenariet fra pensum er et godt eksempel på et optativt scenario i og med at designintentionen i Marissa-scenariet er beskrevet meget eksplicit. Designerne og deres mål er meget synlige i den måde, hvorpå scenariet er opbygget. Vi får at vide, hvordan Marissa bevæger sig mellem brugssituationer, der tydeligt er udtænkt og beskrivende for designernes specifikke mål. Scenariet er som en video ‘klippet’ sammen, så vi får en række trin i en proces beskrevet.

Omvendt er Philips-scenariet et eksempel på et indikativt scenarie pga. impliciteten i den beskrevne designsituation. I scenariebeskrivelsen er der fokus på at beskrive en tænkt virkelighed, hvori en række visioner implicit indgår. Der er mindre fokus på funktionaliteter, og det virker som om, scenariet i højere grad skal indikere en retning for en vision. Scenariet er også mere vilkårligt opbygget end Marissa-scenariet; det er ikke så meget trinnene i en proces, der beskrives, snarere udsnit af en helhed.

I vores projekt regner vi med hovedsageligt at benytte os af den optative model, i og med at vores designsituation er meget konkret/eksplicit. Vi ønsker at bruge scenariet til at beskrive den kronologiske proces, hvor brugere først oplever indholdet på skærmen for derefter at tage det med sig (mentalt) og bruge det på togturen (som beskrevet i vores vision).

Vi har betragtet Carroll’s ’femkantsmodel’ for at se på hvilke designproblemer, scenarie-baseret design kan hjælpe os med at løse. Umiddelbart fatter vi interesse for ”Design-moves have many effects”-delen. Det er vores klare indtryk, at  den overordnede målgruppe nævnt i visionen - ”folk der keder sig i toget” - består af mange forskellige typer mennesker der har forskellige interesser og udgangspunkter, der skal tages hensyn til. Femkantsmodellen beskriver, hvordan scenarier kan bruges til at beskrive adskillige typer brugere med forskellige behov og holdninger.

Dog er det vores indtryk, at femkantsmodellen hovedsageligt egner sig som model til projekter indeholdende flere forskellige typer specialviden og interessenter. F.eks. kan ”Scientific Knowledge Lacks Design Application” samt ”External Factors Constrain Design” betegnes som værende uden samme relevans for vores nuværende projektbeskrivelse som for et projekt af større omfang og med flere involverede grupper.

Den sidste del af modellen, vi beskæftigede os med, var ‘Handling versus refleksion’, der kort går ud på at man ved at lave et scenarie tvinges til at reflektere over hvad der er mest relevant for det man gerne vil have frem. Således bliver selve scenariebeskrivelsen en sortering i relevant information og dermed en refleksionsproces. Vi mener at dette naturligt vil indgå i vores arbejdsproces.

Vores gruppe nåede i dag frem til den første formulering af en vision, der skal fungere som udgangspunkt for projektet. Den lyder:

“For nogle mennesker er togture en kedelig oplevelse. Vi ønsker at præsentere indhold på LED-skærmen, der kan være med til at gøre togturen mere interessant for passagererne.”

Endvidere har vi lavet de første udkast til analyser af de to objekter – toget (IC3) og LED-skærmen. Vi har anvendt see-look-interpret-metoden på begge objekter.

*          *          *

See:
IC3-toget er langt, slankt og med runde kanter. Det er malet i en klare farver; fortrinsvist en ren hvid, men med stærke røde og gule striber. Toget har en lang række vinduer på begge sider af vognene. Indvendigt er vognene også farverige med polstrede sæder i forskellige nuancer af blå, grøn og lilla. Gulvene er belagt med mønstrede tæpper. Der er borde overalt, og under dem finder man bladholdere og skraldeposer.

Look:
Designet med de runde former er meget organisk og elegant. Farverne komplementerer hinanden på en moderne facon, og man glemmer næsten togets mekaniske natur. De mange vinduer sørger for, at masser af dagslys falder ind i vognene. Borde og blade er med til at skabe komfort og underholdning.

Interpret:
DSB forsøger at gøre IC3-toget til dit ‘hjem under rejsen’. Dette ses på de mange hensyn, der er taget til komfort, og det indvendige design, der leder tankerne hen på stilfuld, planlagt hjemmeindretning. Således bliver passagererne inviteret ind i et hjem udenfor hjemmet snarere end et transportmiddel. Det udvendige formsprog ligger langt fra de ældre generationer af toge, og det er tydeligt, at DSB ikke ønsker at forbinde IC3-togene med den industrielle og mekaniske kultur, toget ellers har tilhørt siden industrialiseringen.

*          *          *

See:
LED-skærmen har omtrent samme brede format som en normal TV-skærm. Den består af en masse små lysende spots (LED), der tilsammen opbygger et billede på samme måde som pixels på en monitor. LED-skærmen bruges til skiftevis at vise nyhedsoverskrifter fra dagens udgave af Stiftstidende og reklamer for f.eks. aviser (Urban). Der vises også vejrudsigter med jævne mellemrum. LED-displayet får billederne til at lyse kraftigere end på en normal skærm. Skærmens ramme er lavet af matbrunt metal, og Århus Stiftstidendes logo pryder den nederste kant.

Look:
Det brune metal giver skærmen en stilfuld fremtræden. Logoet på nederste kant fungerer som reklameplads for Stiftstidende uanset hvad der vises på skærmen. Ved at vælge en LED-løsning kan man se skærmen på lang afstand; selv fra pladsens anden ende. De hyppige udskiftninger af skærmbilledet giver et indtryk af aktivitet og liv. Skærmen hænger over indgangen til Stiftstidendes redaktion, og den byder dermed velkommen til bygningen.

Interpret:
Det, at skærmen er knyttet til redaktionsbygningen, gør, at Stiftstidende profilerer sig selv gennem skærmens egenskaber. Således sendes der signaler om liv, aktivitet og engagement, der overføres til selve avisen. Århus Stiftstidende sammenkædes med kultur, tiltag i bylivet, modernitet og en generel succes, der åbenbart tillader avisen at bidrage aktivt til bybilledet.

Vigtige datoer for Projekt 1: 

1.-9. oktober: Færdiggørelse af punkt 1, 2 og 3. Indskrivning af analyserne (kommer snart).

10. oktober: Opsamling på de teorier, vi har lært. Tale om, hvilke af teorierne vi vil bruge til feltstudier, analyser, nu-scenarier, etc.

15. oktober: Planlægning og udførelse af feltstudie på Banegårdspladsen – på baggrund af den formulerede vision og vores analyser.

16-19. Oktober: I resten af vores undervisningfri uge har vi tænkt os at lave det meste af opgaveskrivningen. Således kan vi arbejde koncentreret med vores opgave i et kompakt tidsrum, hvor resultaterne fra feltarbejdet stadig er friske, når vi behandler dem.